tirsdag den 10. april 2012

Ta' naturen med ind

Dæk et bord i naturens farver og gør det ekstra råt med et par stykker træ på bordet. Her et tilføjet nogle sommerfugle for at det ikke skal blive for tungt

Foråret er kommet!

Hvor er det skønt! 

Bliv din egen boligstylist



Find inspiration
Inden du går i gang med at forvandle dit hjem, er det en god ide at finde inspirationskilder. Find gamle boligmagasiner frem og giv dig selv tiden til at studere dem. Hvilken stil er det du ønsker?
Tag et stykke A3 karton, en saks og en limstift. Klip de ting ud fra bladene som du finder interessante. Det behøves ikke nødvendigvis at være møbler eller interiør, farver, blomster kan også bruges. Alt der er med til at sætte den stemning du søger. 

Find din farve!!


Find din farve.

Farver er en vigtig del af vores hverdag.
Vi foretager farvevalg næsten hver dag. Når vi køber tøj, ting til boligen, maling til væggene, ja selv når vi står og vælger frugt i det lokale supermarked.
80 procent af vores sanseindtryk er visuelle og en stor del af det visuelle er farver.
Hvad er farver?
Farver er et sammenspil mellem genstand, øjet og ikke mindst lyset. Uden lyset er det ikke muligt at opfatte farverne og afhængig af lysets mængde, kan farver fremtræde med forskellige nuancer.
Du har helt sikkert hørt betegnelserne; postkasserød, citrongul og græsgrøn. Men tag et kig omkring.
Har alle postkasser den samme røde farve?
Gå en tur i dit lokale supermarked og kig på citronerne. Har de alle samme farve?
Sammenlign din græsplæne med naboens. Har de samme grønne farve?
Nej vel?
Disse betegnelser kan derfor ikke betragtes som særlig præcise. Så for at undgå tvivlsspørgsmål, er der udviklet et system der gør det muligt at ”tale i farver”.
Naturel color system
Kendt som NCS, er et visuelt system. Dvs. at betegnelserne er baseret på farvernes synsmæssige ligheder.
Inden du begiver dig ud i NCS forunderlige verden, kommer her et godt råd: Stop!!
NCS er et stort system og slet ikke nødvendigt som privat person at give sig i kast med.
Hvad der i stedet er vigtigt er, at vi mærker hvordan farverne taler til hinanden.
Inden du går i gang med at male et rum, møbler eller andet, er her et par gode råd:
-      Find 3 farver, som skal holde den røde tråd gennem rummet.

-      Sæt dig for hvilken atmosfære rummet skal indeholde. Ønsker du at skabe en varm og hyggelig stue, er det naturligvis ikke den kolde blå du vælger til dine vægge.

-      Er du i tvivl om f.eks. Den gule farve bliver for meget. Så lad vær. Vælg i stedet en mere neutral farve og sæt så nogle gule ting i rummet.

-      Sæt dig med en stak ugeblade, en saks, limstift og et blank stykke papir. Klip de ting ud som tiltaler dig og lav din helt egen konceptplanche. Det behøver ikke kun at være interiør. Men farver, mad, stemningsbilleder og andet, er også med til at skabe den stil du stræber efter.

Farvernes betydning.
Alle farver har en psykologisk påvirkning. Nogle kender du sikkert allerede.
Farven grøn bliver ofte betegnet som en positiv farve, der står for håb, naturen, balance og optimisme. Det er blandt andet også derfor at eksamensdugen er grøn.
Farven grøn har dog også negative betydninger.
Grøn symboliserer; umoden, uerfaren og giftig. Du kender helt sikkert også udtrykket at blive grøn af misundelse.
Inden du går i gang med at male stuen, kan det derfor være en god ide at sætte sig ind i farvernes betydning. Da vi også ubevist bliver påvirket.
Farver påvirker vores humør.
Der er gennem tiderne blevet lavet flere forsøg, hvordan de forskellige farver påvirker vores sindstilstand.
Eksempel:
En virksomhed besluttede sig for at undersøge om farver kunne påvirke sygefravær og arbejdstempo. Derfor blev et rum malet blåt og et rum malet gult.
2o ansatte blev sat til at arbejde i det kolde blå rum og ligeledes 20 ansatte i det varme gule rum.
Forsøget viste hurtigt at fraværet var langt større i det blå rum, end i det gule. Derudover faldt arbejdstempoet gevaldigt i det blå rum, hvorimod det blev sat op i det gule.
Virksomheden valgte ud fra det, at male begge rum gule. Det burde jo skabe en arbejdsplads med minimalt fravær og et højt arbejdstempo.
Det gik dog ikke helt som forventet.
Efter et stykke tid i de gule rum, blev de ansatte både fysisk samt psykisk udmattet.
Det nye høje arbejdstempo og den evige ”positive” følelse, havde gjort at de ansatte var blevet presset for hårdt.
Forsøget endte ud i, en virksomhed med dårligt arbejdsmiljø og højt fravær.
Væggene blev malet hvide og forskellige farver i form af interiør blev tilsat. Hvilket gav bedre balance og variation i påvirkning af farver.
Vælg tre hoved farver.
For at skabe en balance og en rød tråd, er det en god ide at holde sig til tre hoved farver.
Eks.
-      Blå
-      Hvid
-      Grå
Dette betyder ikke at ALT skal være disse farver, men hold dem i samme nuancer.
Det skaber ro i rummet og udtrykker en sikker stil.
Få hjælp.
Når du har lavet din planche og fundet frem til din stil. Så tag planchen under armen og gå ned til din nærmeste farvehandler. Præsenter dem for planchen og dine ideer. De vil helt sikkert være behjælpelige med at finde nøjagtig det du ønsker.
Husk, forlad ikke butikken før du er 100 procent tilfreds. Bed evt. om et par farveprøver og prøv dig frem.
Det kan synes som meget forarbejde for at male et rum. Men gør du forarbejdet, undgår du oftest at stå i den dumme situation og fortryde.
Eksperimenter, prøv dig frem og giv dig tiden til det.
Det skaber succes.

Nu skal det prøves

Ja jeg er helt sikkert bagud, MEN det er først nu jeg rigtig har fået blod på tanden og derfor begiver mig ud i en bloggers verden. 

Denne blog vil omhandle en masse kreative emner. Det kan være alt fra indretning, maling, hækle, tegning og meget meget andet.